Hvad er zoneterapi?
Zoneterapi er en behandlingsform med trykmassage på bestemte reflekszoner på fødderne, hvorved kroppen påvirkes i en gunstig retning.

Det antages, at der under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne, som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, kan det hænge sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer, påvirkes organerne og kroppens energibaner, hvorved kroppens balance kan genoprettes.

Konkret nedsætter zoneterapien spændingerne og stimulerer blodomløbet og energistrømme i kroppen, således at hele organismen får ny energi.

Kan zoneterapi hjælpe dig?
De mest almindelige lidelser, som zoneterapeuten behandler er:

• smerter i muskler og led 
• kredsløbssygdomme 
• stress 
• nervøs tyktarm
• diarré
• forstoppelse
• hovepine
• migræne 
• allergier 
• luftvejslidelser 
• hormonelle lidelser 
• urinvejslidelser 
• øre- og øjenlidelser 
• virusinfektioner 
• idrætsskader

Zoneterapi bliver desuden brugt af mange til at få øget velvære, ny energi og til at styrke immunforsvaret og forebygge sygdomme.

Reaktioner på zoneterapi:
Det er almindeligt at kroppen reagerer på zoneterapibehandlingen. Nogle får eftervirkninger allerede efter én behandling, andre oplever først reaktioner efter flere behandlinger.

Den enkelte krop reagerer forskelligt på zoneterapi men alle reaktioner er gode tegn og en indikation af, at kroppen tager imod behandlingen. De mest almindelige reaktioner er:

• afslappethed
• træthed
• dyb søvn
• øget tarmfunktion
• ændring af afføringsmønster
• øget vandladning
• grumset, mørk urin
• udskillelse af sekret fra næse og svælg
• humørsvingninger

Se også menupunktet "tjek dit behov"