Hvad er massage?
Massage er en behandlingsform, hvor kroppen påvirkes ved hjælp af hænderne, og massøren benytter forskellige massagegreb på enten tør eller indfedtet hud.

Samtidig kan massøren med hænderne mærke, om der er forandringer i vævet og løbende justere sin behandling, så den altid er tilpasset dine aktuelle behov. Massage kan bruges i både stimulerende og beroligende øjemed. Massage kan få dig til at føle dig klar til at deltage i et maraton løb eller omvendt til at føle dig både fysisk afslappet og mentalt neddæmpet.

Kan massage hjælpe dig?
Massage kan lette spændinger, fjerne hovedpine, afspænde hårde og ømme muskler, modvirke søvnløshed - og frem for alt fremkalder massage en følelse af velbehag. Massage hjælper mod ømme muskler. Har du belastet dine muskler, som f.eks. ved stillesiddende eller fysisk arbejde, bliver de ømme bagefter.

Det er et naturligt fænomen, vi alle kender, og som skyldes ophobning af mælkesyre i muskulaturen. Gennem massage øges trykket i musklen, og vævsporerne åbnes så affaldsstofferne frit kan passere. Samtidig øges optagelsen af ilt og næringsstoffer, så musklen kommer sig hurtigere end ellers.

Massage som afslapning
Afslappende massage afhjælper anspændthed og nervøsitet. Gennem berøringen påvirkes det psykiske velvære, ligesom massagen kan nedsætte spændingen i psykisk spændte muskler. Også ved infiltrationer, myoser eller træningsømhed hjælper afslappende massage.

Massage som behandling
Massage kan også bruges i behandlingen af en række muskellidelser, både akutte og mere kroniske. Er dine muskler stramme og spændte, risikerer du, at bevægeligheden i leddene også bliver indskrænket, og at dine sener og ledbånd bliver ømme og overbelastede.

Muskler og sener, der er overspændte, er samtidig meget mere udsatte for at blive revet over, hvis de udsættes for belastning. Derfor er det vigtigt at sætte ind, så snart du mærker symptomer som overspænding og krampe i muskulaturen.

Værd at vide om massage
Du skal være opmærksom på, at der er nogle få situationer, hvor det kan være uheldigt eller skadeligt at få massage. Det drejer sig om:

• fibersprængning der er mindre end en uge gammel
• sukkersyge
• kredsløbssygdomme
• leddegigt
• kræft
• smitsom hudsygdom
• feber eller stærke smerter
• hvis du har indtaget smertestillende midler på behandlingstidspunktet

Reaktioner på massage
Massagen virker generelt afspændende, kredsløbsstimulerende, smidiggørende og afslappende, men du kan også få en og/eller flere af følgende reaktioner, som blot er et tegn på, at massagen virker:

• hovedpine
• træthed
• muskelømhed

Se også menupunktet "tjek dit behov"